Presselokale
28 september 2011
Vejen til et attraktivt boligmiljø
- Ledestjernen i vores omfattende fornyelsesarbejde har været at skabe et trygt og sikkert boligmiljø, som gør lejerne stolte over deres valg af boligområde. Der har udbygning og glasinddækning af altanerne været en af mange højt prioriterede opgaver, fortæller Göte Nilsson, som var administrerende direktør for Burlövs Bostäder, da arbejdet blev gennemført.
SITUATIONEN
– Da jeg kom til som administrerende direktør havde vi en række uudlejede lejligheder, nedslidte ejendomme og omfattende ødelæggelser. Vi følte, at det var tid til at få et overblik og forsøge at analysere problemerne i dybden, beretter Göte. Som sagt så gjort, og i samarbejde med bestyrelse og medarbejdere udarbejdedes en fremtidsvision, som senere kom til at ligge til grund for en handlingsplan.
LØSNINGEN
– Jeg arbejdede meget tæt sammen med vores nuværende ejendoms- og miljøchef, Ronnie Sjöberg, i denne periode, og for at skabe et samlet overblik over boligområdet, arrangerede vi arkitektkonkurrencer. Vi besluttede os for at prioritere opgaver, som kunne øge sikkerheden og trygheden i området og ejendommen, blandt andet ved at renovere facader og entréer, fortsætter Göte. Endvidere besluttede vi os for at hæve standarden i lejlighederne, blandt andet ved at renovere badeværelser og køkkener.
ALTANERNE
– Men vi følte, at vi kunne gøre mere for at forbedre helhedsindtrykket og standarden, fortæller Ronnie. Da var det, at vi begyndte at kigge nærmere på de eksisterende altaner. Vi konstaterede hurtigt, at altanerne var små og at de anvendtes mere til opbevaring af sodavandskasser og vinterdæk, end som en skøn oase at slappe af på. Efter et par mislykkede entrepriser kom vi i kontakt med Balco. De har lige siden hjulpet os med at udvide og glasinddække mange af vores altaner. – Det faktum, at vi også valgte at udvide de eksisterende altandæk, har gjort, at fladen nu er møblerbar, siger Ronnie. De nye altaner har ikke blot givet facaderne et nyt liv. De har også givet vores lejere et ekstra rum, hvor de kan nyde det fra tidligt forår til sent efterår. At valget faldt på netop Balcos altansystemer skyldtes flere faktorer. Først og fremmest er de en kompetent og erfaren leverandør, hvis robuste glasinddækninger tåler de barske vindbelastninger, som opstår på høje huse. At deres altansystemer endvidere er brugervenlige, holdbare og vedligeholdelsesfrie, gør valget let, konstaterer Ronnie.
SLUTRESULTATET
– Det er herligt at se, at vores anstrengelser virkelig har givet det resultat, vi håbede på. Nu har vi ikke længere uudlejede lejligheder. Endvidere er både flytninger og ødelæggelser mindsket markant. Det sidste har blandt andet medført, at vi har kunnet finansiere forskellige typer ungdomsaktiviteter og hyggearrangementer for vores lejere. Noget, som også bidrager til en større trivsel og stolthed over at bo i vores ejendomme, slutter Göte og Ronnie tilfredse.

Göte Nilsson, fhv. adm. direktør for Burlövs Bostäder
INVESTERING SOM BETALER SIG
- Fra 240 uudlejede lejligheder til 0
- Fra 25 % flytning til 10 %
- Fra reparationer til trivselsaktiviteter
- Fra altaner som opbevaring til et ekstrarum
- Fra triste ejendomme på række til levende boligområde
